Gode råd

5 gode råd

Vi lærer af de bedste

I samarbejde med vores Night Camp sponsor, Nordisk Outdoor og Erik B. Jørgensen (Kendt fra Korpset og Komud.dk) får du her lidt tip til at holde varmen i soveposen under VUMB.

5 gode råd til at sove godt i din sovepose

Igennem årene har jeg sovet rigtig mange timer i en sovepose, både på mine mindre ture eller mine store ekspeditioner. Det er lige fra min tid ved Slædepatruljen Sirius og Jægerkorpset, til alle mine ture over den grønlandske Indlandsis, over til en lille weekendtur med min datter. Det har givet mig en masse erfaringer, så det kan du lige så godt få gavn af. Jeg har samlet 5 gode råd til dig her under, så du kan sove godt i din sovepose i Nordisk Outdoor Camp.

Læs mere om anbefalet outdoor-grej her

Pak din sovepose ud så snart du er i camp

Således kan soveposen suge luft og dunene eller fibrene kan folde sig ud. Når fyldet har ”suget luft ind”, er der mere luft i posen og det gør den hurtigere at varme op.
Tip: Du kan med fordel er du kan bruge din sovepose som tæppe til en hyggelig aften.

Vær aktiv før du kravler i posen

Er du kold når du går i soveposen, kan der gå lang tid før du får varmen. Lav et eller andet som får pulsen op og blodet transporteret rundt i kroppen. Løb en kort tur, hoppe lidt på stedet. Er der ikke plads, kan du også lave nogle armstrækkere. Undgå at blive svedig.

Sov ikke med for meget tøj

Undgå for meget tøj. Min oplevelse er at det ikke giver mere varme.
Jeg sover i et tyndt langt sæt undertøj, ofte uld-netundertøj. Samt en hue så jeg holder varmen bedre på hovedet og evt nogle tynde handsker. Mere behøver man ikke. Snør hellere soveposen godt til omkring skuldre og hoved.

Små tip:
Sover du med sokker, så træk dem ud, så der er luft ved tæerne.
Tag en dunjakke, ned i bunden af soveposen til at stikke fødder ned i, så kan fødderne varme hinanden op. Brug et stykke tøj som halskrave
Jeg sover altid i en tynd inderpose, det giver ekstra varme og den tager fugten i løbet af natten. Så kan jeg lufte inderposen næste dag.

Det tøj jeg skal bruge næste dag, har jeg lige ved mig. Det jeg skal have på først ligge i bunden af soveposen så det er varmt. Bukser, jakke osv. ligger i vandtætpose, som jeg kan bruge som hovedpude.

Er det meget koldt kan du også lyne din jakke og trække den over fodende af din sovepose som ekstra isolering. Det glæder bare om at bære kreativ og bruge alt det du har.

Nattisse

Jeg tror ikke der er nogen der elsker at skulle nattisse, det er bare trist. Men skal jeg så har jeg et par tricks der gør det lidt mere behageligt. Når jeg sover har jeg min pandelampe rundt om halsen, så jeg ved hvor den er og den er let at finde frem. Nede i min buksekant, har jeg et par tynde handsker. Dem kan jeg tage på ned i posen, montere pandelampe, før jeg skal lyne min sovepose op, så er det bare ud i en fart og tilbage igen. Få det overstået. Det er altid erkendelsen af jeg skal op og tage mig sammen til at stå op, der er det værst. Bag efter sover jeg meget bedre igen.

Intet udstyr står alene

Uanset hvor god sovepose du har, så kan en sovepose ikke stå alene. Underlaget skal være i orden, isolere godt og være så tilpas tykt at du ikke mærker jorden (kuldebro ved kontakt).
Du skal også være beskyttet godt mod vejret, så det kræver et godt telt, shelter eller andet læ og beskyttelse mod vejret.

 

God fornøjelse i Nordisk Night Camp

Vil du havde andre gode råd og fif, kan du læse mere på www.komud.dk

Med ønsket om en god nat, Nordisk Outdoor &

Erik B. Jørgensen, Eventyrer, forfatter og foredragsholder

 

SOV GODT